14 dage er gået

Pippi har nu boet hos os i 14 dage
Hun er utrolig kvik, nysgerrig, vagtsom, skiftevis urolig og rolig, tillidsfuld generelt, glad for at lege med andre hunde, interesseret i børn. Selvom hun aldrig har set et halsbånd i sit liv, affinder hun sig 100 % med at få det sat på og gå rundt med halsbånd og snor. Hun er holdt op med at hyle/græde og hun har nu været renlig i 3 døgn. 

Ja! Vi er vildt imponerede over Pippi.

Jeg kan allerede nu, gå med hende i snor, tæt til mit venstre ben, med næsten løst hængende snor. Dette gør vi hver gang vi går ude i trafikken på fortov. Hver gang siger jeg til hende "gå pænt, vi er på fortov". Når vi så når til de åbne parkarealer siger jeg "fri" hvilket betyder at hun må tosse omkring, mens hun stadig er i snor.

Set i bakspejlet tror jeg vi har brugt lidt for meget tid og opmærksomhed på socialisering, fremfor bare at bygge tillid op mellem kun os tre.

Pippi har jo tilbragt i alt 17 måneder af sit liv med sine tre søskende, som hun helt sikkert savner voldsomt. Derudover er det meste af hendes unge liv foregået i et shelter, hvor hun aldrig vidste hvornår hun fik mad og drikke, samt en konstant uro og gøen fra de næsten 200 andre hunde. 

Så blev hun overflyttet til et nyt shelter hvor hun tilbragte ca. 1 måned i samme indhegning som sin søster Freja, hende med den længste hale. 

Derefter bliver hun flyttet fra dette shelter og Freja og kørt i karantæne med sin søstre Nellie og Puk. 

Herefter bliver Pippi transporteret til et sted i Danmark, en køretur på godt og vel 21 timer. Her bliver hun genforenet med sin søster Puk og hun styrter glad og logrende omkring og leger og hygger med sine to søstre. Nellie og Puk knytter sig hurtigt til damen, der har stået for adoptionen. Da Pippi bliver lukket ind i til aften, bliver hun skræmt af lydene fra fjernsynet. Hun har aldrig set en fjernsyn i sit liv. Hun hopper op til damen i sofaen og får en god og tryg plads på skødet. 

Næste dag bliver hun kørt afsted til sine adoptivforældre, nemlig os og hendes søstre og hende er nu skilt ad måske for altid. Der er da ikke noget at sige til at hun de kommende dage, periodevis hyler/græder sin sorg og savn ud.

Henriks 14 dages "barsel" er forbi og han skal tilbage til sit fuldtids arbejde. 

Pippi får pludseligt tilbagefald og virker sørgmodig og ulykkelig. Hun piver og leder efter far Henrik. Hun forsvinder lidt ind i sig selv og sørger påny. De første dage er der ikke den store velkomst, når han endelig kommer hjem fra arbejde. Hun virker nærmest lidt ligeglad og reserveret. Jeg er hjemme hos hende om dagen og overøser hende med tålmodighed, kærlighed og forståelse og gåture og godbidder. 

Umiddelbart vender hun sig langsomt til at far tager på arbejde, for han jo vender altid tilbage igen.