Pippis første uge i Danmark

En kold april dag i 2023 ankommer Pippi, som er en blandingshund af 2 eller flere forskellige racer, til Danmark fra Bosnien. Min mand og jeg har valgt at adoptere hende. Vi har kun set et par billeder af hende, samt fået en sparsom beskrivelse og fået tilsendt et par enkelte videoer. Vi er helt solgt. Hun er noget af det kæreste at se på og vi bliver meget hurtigt enige om at det skal være hende vi skal hjemtage fra Bosnien. Vi ved at hun hverken er menneske eller håndsky. De frivillige arbejdere hun har været i kontakt med beskriver at hun har et utroligt mildt sind og bare generelt er en meget glad hund. En dyrlæge har efter sin undersøgelse af Pippi regnet hende til at være 18 måneder gammel. 

Inden afrejsen fra Bosnien, har de adopterede hunde som Pippi skal følges med, været hos en dyrlæge, der sikrer at de er ok og ikke har sår og andet der skal ordnes. Derefter kommer hundene i karantæne. Køreturen fra Bosnien til Danmark varer omkring 21 timer. Der er som beskrevet flere hunde med på denne tur. Hunde som er adopteret af danske familier, rundt om i landet. I bilen er også 2 af Pippis søstre; Nellie og Puk. Alle 3 tøser er helt tilfældigt landet i en familie på Sjælland ikke langt fra hinanden. Den 3. die og sidste søster; Freja sidder tilbage i et shelter i Bosnien og venter længselsfuldt på at hun også kan flytte til Danmark. Hun kan ikke forstå hvor hendes trofaste og glade søster Pippi er henne. Freja sidder nu sammen med en anden hund i Bosnien og savner sin søster Pippi.

Pippi og hendes 3 søstre er født i området der kaldes BOR i Serbien. Alle 4 tøser er født med forskellig længde hale.

Pippis hale er den korteste og Freja´s hale er den længste.

Alle 4 søstre blev på et eller andet ukendt tidspunkt indleveret på et shelter i Serbien. I shelteret i Serbien lever der op til 200 hunde sammen. Et hårdt hundeliv, hvor den enkelte hund, mere eller mindre er overladt til sig selv. 

Det der er helt specielt i Pippis tilfælde, er at hun blev indleveret på et sådan shelter, sammen med sine 3 søstre og således ikke var alene i den kæmpe hundeflok. Tøserne har kunnet holde sammen og støtte hinanden og lære hinanden ting i adoptionsventetiden. Man mener at de 4 tøser har levet hos en familie i Serbien, der ikke havde råd til de dyre dyrlægeregninger og derfor valgte familien at aflevere dem på et shelter.

Frivillige fra Bosnien tager den lange køretur på ca. 9 timer til Serbien fra tid til anden og udvælger såkaldt egnede hunde til adoption i Danmark. Hunde som man mener kan blive gode til familie hunde. De udvalgte hunde transporteres så til et shelter i Bosnien, hvor man ud fra billeder og beskrivelser i Danmark, kan beslutte sig for at adoptere én eller flere af de kære udsatte skabninger, der ofte ingenting andet har prøvet, end at være hund i en overlevelseslejr. Alle adopterede hunde får inden køreturen til Danmark, den helt store dyrlægetur; vacciner også mod rabies, samt neutralisering hvis de er over 6 måneder gamle, og de bliver gået grundigt igennem for sår og andet.

Nellie - Pippis søster

Freja - Pippis søster 

Puk - Pippis søster

Dejlige Pippi

Dag 1

Pippi ankommer til vores adresse.

Hun er meget lydfølsom og sky. Hun optræder vagtsomt.
Hun hyler afdæmpet et par gange.

Hun virker mild og god. Hun accepterer at vi aer hende og at vi sætter snor på hende. Hun har aldrig haft et halsbånd på. Alligevel virker det som om at det har hun da prøvet mange gange før. 

Hun tisser en stor sø om natten inde i huset.

Vi går mange og lange ture med dejlige Pippi i vores skønne park, der ligger lige overfor vores hus.

Dag 2

P.S. Der er ikke noget galt med Pippis bagben

Min mand har indhegnet vores have, så vi kan forebygge ethvert hunde flugtforsøg. 

Pippi stopper indimellem op og hyler/græder, savnet til hendes søstre og det hun kendte, gør ondt langt ind i hendes hundehjerte.

Hendes gråd er så kær en lyd, helt afdæmpet og graciøs, mens hun står der og løfter snuden i vejret, mens hun hyler.

Pippi har stor ildelugtende afføring mange gange dagligt. Vi tænker at det er en overgangsperiode, til hun har fået nyt foder og en gang probiotika.

Hun elsker vores lædersofa. Vi lægger et tæppe på sofaen, der hvor vi tænker hun kan sove om natten, det virker.

Dag 3

Tidligt op om morgenen Pippi uret ringer. Det er som at have fået en hundehvalp. Alt er nyt for Pippi. Hun kender ikke til møbler, fjernsyn, hvad man må og ikke må, biler, børn, tekniske lyde, hundelegetøj, ja stort set alt er helt nyt for hende.

Det er rent faktisk meget forfriskende for min mand og jeg, som har haft forskellige hunderacer det meste af vores liv, at opleve en "vildhund" helt ren og naturlig langt ind i sjælen. Trods sit indtil nu hårde hundeliv, virker hun helt uspoleret.

Pippi løber frem og tilbage i huset hele tiden, lidt som en løve i et bur. Og det er vel ikke så mærkeligt, når man tænker på hvor hun kommer fra.

Pippi hyler fortsat et par gange om dagen.

Stadig meget og ildelugtende lort.

Dag 4

Påskefrokost. Familiebesøg med lille hund. Pippi tager godt imod den lille hund. Hun ruller om på ryggen i haven og fjoller med den lille hund.

Stadig meget og ildelugtende lort.

Nyt tørfoder: Premiere - Huhn

Pippi har hostet et par dage. Det skal vise sig at hosten langsomt forsvinder over de næste dage, efter at vi ikke længere bruger hendes halsbånd men, har købt et nyt seletøj, der slet ikke kan stramme eller rykke i hendes hals. Det lille fine halsbånd bliver nu kun brugt til hendes hundetegn.

Dag 5.

Pippi har fundet en bunke visne blade i haven som hun putter sig i.
Som man kan se på billedet, lagde vi en måtte hen til bladbunken.

Vi beslutter at bygge en udendørs hundeseng med halm til hende.

Pippi falder helt til ro efter hun får sin nye udendørs seng i et trygt hjørne af haven, og sover i den i tre timer i streg.

Hun hoster stadig en del.

Dag 6.

Vi kører en tur med Pippi i bilen. Hun er tilsyneladende tryg og glad for at køre i bil. Hvilken lettelse. Vi er glade for at campere og det gør det nemt at tage afsted, når lille hund ikke har noget imod at køre i bil.

Vi kører ned til byens torv og sætter os på en bænk og iagttager mennesker og trafik. Hun er lidt utryg til at starte med, men tør hurtigt op og ser sig interesseret omkring.

Pippi hoster stadig lidt.

Dag 7.

Mere normal afføring.

Pippi logrer for første gang, efter at hun er flyttet hjem til os.
Åh man bliver så glad for at se den lille hale piske rundt.

Pippis gråd/hylen er stærkt i aftagende, det virker som om hun stille og roligt er ved at falde til i sine nye omgivelser.

Det er nu anden gang vi går over i hundeskoven. 

Jeg er virkelig skuffet over den manglende sikkerhedsfølelse i hundeskoven. Vi bor lige overfor parken med en lille hundeskov og det ville være så skønt at slippe hende fri der dagligt. Selve indhegningen af hele arealet virker meget fornuftigt for en hund af Pippis størrelse (som er 7,5 kg), undtagen for de helt små hunde, der kan kravle lige gennem de store masker på hegnet. Forenden af indhegningen er opsat en lav dobbelt metallåge på under 1 meter (til havefolkets maskiner, der skal kunne køre ind i hundeskoven), som friske og adrætte hunde let vil kunne springe hen over. Én af trælågerne kan både små og halvstore hunde let kravle under og lige ud på den stærkt trafikerede vej.

Jeg ringer til kommunen og fortæller dem at jeg er bekymret for at benytte hundeskoven med vores hund. Og det viser sig at jeg ikke er den eneste. Jeg fortæller at jeg ikke tør benytte den dejlige hundeskov på grund af den manglende sikkerhed. Jeg tør ikke risikere at vores hund kravler under lågen eller springer over metalhegnet og ud på den stærkt trafikerede vej. Jeg får at vide at landskabsarkitekten vil få besked om min henvendelse indenfor et par dage.

Dette vil jeg følge op på....